Skrevet af Søren Langhoff, cand.scient.
Hos TræningsHulen tilbyder vi mulighederne for styrkeløft og vægtløftning gennem vores forening: “Hulens Atletklub” (HAK). Her er der mulighed for et stærkt fællesskab og solide faciliteter til både begyndere og øvede licensløftere. Uanset om du jagter nye PR’er i squat, bænkpres eller dødløft, finder du her inspiration og viden til at løfte tungt og træne smart.
Vil du vide mere om hvad styrkeløft er, og hvordan du kommer i gang? Læs videre i blogindlægget og bliv klogere.



Styrkeløft er en styrkesport, der fokuserer på tre hovedløft: squat, bænkpres og dødløft. Disse øvelser er essentielle for at opbygge maksimal styrke og involverer store muskelgrupper i kroppen. Styrkeløft adskiller sig fra traditionel fitness ved at have fokus på maksimal styrke og funktionalitet. Sporten handler om at løfte tungt med korrekt teknik, hvilket styrker kroppen som helhed og gør dig mere robust i hverdagen.
I styrkeløft konkurrerer udøvere i at løfte den tungeste mulige vægt i hver af de tre discipliner. Der lægges stor vægt på korrekt teknik, da det sikrer effektivitet og minimerer risikoen for skader.
Styrkeløft giver en række sundhedsmæssige og fysiske fordele:
Forbedret muskelstyrke: Styrkeløft styrker hele kroppen og forbedrer muskelvækst. De tre hovedløft involverer funktionelle bevægelser, som gør dig mere robust og i stand til at klare dagligdagens fysiske udfordringer, som at bære tunge indkøbsposer, løfte møbler eller blot have en bedre kropskontrol.
Større knogletæthed: Regelmæssig styrketræning, særligt med tunge løft, stimulerer knogledannelsen og forbedrer knogletætheden. Når du belaster dine knogler med tunge vægte, reagerer kroppen ved at opbygge stærkere og tættere knogler, hvilket reducerer risikoen for knogleskørhed (osteoporose) senere i livet.
Mental robusthed: At kunne løfte tunge vægte kræver ikke kun fysisk styrke, men også mentalt overskud og fokus. For eksempel, når du gennemfører et tungt dødløft, opbygger du ikke bare fysisk styrke, men også mental styrke. Det at overvinde en udfordring og se progression i sin træning kan booste selvtilliden og give en følelse af mestring, der også kan overføres til andre aspekter af livet.
I TræningsHulen i Valby og Sydhavn tilbyder vi både open gym, fællestræninger, fysioterapi, holdtræning og personlig træning for at hjælpe dig med at optimere din styrkeløftstræning.
Hos os er det ikke bare vigtigt, at du bliver stærkere – det er lige så vigtigt, at du gør det sikkert.
I Hulens Atletklub er alle instruktører uddannede fysioterapeuter, hvilket betyder, at du får kvalificeret hjælp til teknik, tempo og træningsmængde – uanset dit niveau. Det giver dig tryghed, så du kan fokusere på at udvikle dig uden skader.
Søren er en dedikeret styrkeløfter, der ikke kun fokuserer på sine egne resultater, men også på at hjælpe andre. Han brænder for at lave programmer og deler gerne sin viden for at støtte andres udvikling. Med et bænkpres på 150 kg, en squat på 180 kg og et dødløft på 240 kg er han et stærkt eksempel på hårdt arbejde og dedikation. For Søren er det største drive at se andre lykkes og nå deres mål.
Lisbeth er en passioneret styrkeløfter, der især brillerer i bænkpres – hendes favoritløft, hvor hun imponerer med hele 120 kg. Hun har en samlet total på 445 kg og presser hele 80 kg over hovedet, hvilket vidner om hendes styrke og dedikation til sporten. Men hun er ikke kun stærk på platformen; hun er også en sød og kærlig person, der altid er klar til at støtte og hjælpe andre. Hendes engagement og gode humør gør hende til en uvurderlig del af fællesskabet.
Frederik har konkurreret siden 2021 og har allerede opnået flotte resultater. Med en bronzemedalje fra DM 2022 og stigende personlige rekorder arbejder han målrettet på at blive endnu stærkere.
I alt har jeg deltaget i tre konkurrencer: TSK 2021, DM 2022 og DM 2023.
I 2022 vandt jeg en bronzemedalje og opnåede en samlet fjerdeplads med en total på 660 kg.
Siden da har jeg forbedret mine personlige rekorder til 260 kg i squat, 170 kg i bænkpres og 270 kg i dødløft.
Hulens Atletklub (HAK) er TræningsHulens dedikerede styrkeløfts- og vægtløftningsfællesskab. Her samles løftere fra Valby og Sydhavn for at træne, konkurrere og udvikle deres styrke.
Fællestræning hver søndag: Hver søndag kl. 11:00 afholder HAK fællestræning i TræningsHulen. Her har du mulighed for at træne sammen med andre styrkeløftere, få feedback på din teknik og blive en del af et stærkt fællesskab. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er du velkommen til at deltage og løfte sammen med os!
Hos HAK handler styrkeløft ikke kun om at blive stærkere – det handler også om fællesskab, grin og at fejre det, kroppen kan. Vi afholder to årlige konkurrencer, som du ikke vil gå glip af:
JuleMAX
En hyggelig tradition i december, hvor vi samles til en afslappet dag med tunge løft og god stemning. Her handler det ikke om at slå PR’er (men det sker tit alligevel), men om at teste styrken efter julemaden og heppe på hinanden i ægte HAK-stil.
HAKKET Sommer
Her skrues der op for seriøsiteten. Vi kører en rigtig styrkeløftkonkurrence med dommere, godkendt udstyr og alle de klassiske regler – men stadig i vores trygge og støttende rammer. Uanset om du er erfaren løfter eller nybegynder, er du velkommen.
Begivenhederne bliver altid lagt op på vores Facebook eller Instagram, hvor du kan følge med i datoer og tilmelding.
Hos TræningsHulen i Valby og Sydhavn har vi et bredt udvalg af kvalitetsudstyr, der gør det muligt at træne styrkeløft og vægtløftning på højeste niveau. Vi har alt, hvad du behøver for at udvikle din styrke, forbedre din teknik og tage din træning til næste niveau.
Styrkeløftsudstyr i topklasse
Vores faciliteter er udstyret med stiff bars, som er ideelle til styrkeløft, da de giver minimal fleksibilitet og maksimal stabilitet i squat, bænkpres og dødløft. Derudover har vi jernskiver, der sikrer præcis vægtfordeling og en autentisk styrkeløftsoplevelse.
Stabile og sikre racks
Vi har flere stabile Rogue racks, som gør det muligt at træne sikkert og effektivt. Racksene er robuste, velegnede til tung styrkeløftstræning og kan justeres efter individuelle behov.
Vægtløftningsplatforme
For dem, der træner vægtløftning, har vi specialdesignede vægtløftningsplatforme, der giver en stabil base og beskytter både udstyr og gulv.
Tunge håndvægte og kettlebells
Ud over stænger og skiver har vi også et bredt udvalg af tunge dumbbells og kettlebells, som gør det muligt at variere træningen med en række assisterende øvelser, der styrker hele kroppen.
Specialudstyr for maksimal variation
For at sikre alsidig og funktionel træning har vi også en række specialredskaber såsom safety squat bars, der aflaster skuldrene i squat, farmers walk handles til stærkmandsøvelser samt et stort udvalg af greb og håndtag til kabel- og maskinøvelser.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren løfter, giver vores udstyr dig de bedste forudsætninger for at blive stærkere, forbedre din teknik og træne sikkert.
Ja! Styrkeløft er for alle, uanset alder, køn eller erfaring. Uanset om du er begynder eller erfaren løfter, kan du finde et passende niveau og udvikle dig i dit eget tempo. Det er aldrig for sent at komme i gang, og de mange sundhedsmæssige fordele, som stærkere muskler, bedre knoglesundhed og forbedret mobilitet, er en stor gevinst for en lang, sund og funktionel alderdom.
I Team TræningsHulen har vi fagligt kompetente trænere, der guider dig sikkert i gang.
Du behøver hverken være stærk eller erfaren for at starte. I Hulens Atletklub møder vi dig, hvor du er – og hjælper dig trygt i gang. Vi sørger for programmering, teknisk vejledning og støttende fællesskab. Det eneste du skal medbringe, er lysten til at lære.
Selvom styrkeløft ved første øjekast kan se voldsomt ud, er det faktisk en af de sikreste sportsgrene, du kan dyrke. Det skyldes, at alle bevægelser foregår kontrolleret, og at belastningen altid er tilpasset den enkeltes niveau. I modsætning til kontaktsport, hvor der kan opstå uforudsigelige skader, er styrkeløft baseret på strukturerede bevægelser og progression.
Med en gradvis øgning af vægtene minimeres risikoen for skader. Desuden er der altid mulighed for at bruge sørgeredskaber som sikkerhedsbøjler i squat og spottere ved bænkpres, hvilket øger sikkerheden yderligere.
Ja. Styrkeløft fokuserer specifikt på de tre løft: squat, bænkpres og dødløft – med fokus på maksimal styrke og teknik. Almindelig styrketræning kan være mere varieret og mindre struktureret. I HAK får du adgang til programmering, tekniktræning og løfteudstyr af høj kvalitet.
Du kan starte med en gratis prøvetræning og efterfølgende vælge det medlemskab, der passer til dig. Vi har både adgang til open gym og fællestræning, og medlemskab inkluderer adgang til Hulens Atletklub. Se priserne under “Bliv medlem”-siden.
Læs mere om TræningsHulens forskellige tilbud inden for personlig træning, holdtræning, fysioterapi, virksomhedstræning og behandling af smerter og skader. Du kan også dykke ned i vores blog og få inspiration, viden og råd direkte fra vores team af fysioterapeuter og træningsentusiaster i Valby.
📧 Email: info@traeningshulen.dk
📞 Telefon: 93 86 61 93
📍 Adresse:
Trekronergade 126K
2500 Valby
🆔 CVR: 38830872